Spil / computerspil

Road 96


Beskrivelse


Tag på et fascinerende roadtrip og hjælp unge med at flygte fra et diktatorisk regime. Fra 16 år.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 22. apr. 2022

Tag på et fascinerende roadtrip og hjælp unge med at flygte fra et diktatorisk regime. Fra 16 år.

Adventurespil som foregår i det fiktive land, Petria, som ligner en dystopisk udgave af 90´ernes USA. Petria ledes af den diktatoriske præsident Tyrak, som genopstiller til det kommende valg sammen med en demokratisk modkandidat. Landet er plaget af en række sager, hvor teenagere forsvinder på mystisk vis. Spillerens opgave er at hjælpe et antal unge med at flygte. Man styrer én ung person ad gangen, og man skal nå over grænsen ved fx at tage på stop eller køre i bus. Man møder skæve karakterer, som man interagerer med via korte dialoger. Man møder i alt 7 hovedpersoner, og efterhånden som man spiller som flere teenagere, afdækker man mere af historien og karakterernes indbyrdes relationer. Hvis nogle af de unge bliver fanget, bliver de en del af de mystiske forsvindingssager. Undervejs er en række minigames, fx 4 på stribe.

Spillet er helt unikt, spændende og fascinerende. Stemningen er intens som i en Tarantino-film, og omgivelserne er autentiske og stemningsfulde med trailerparks og diners. Spillet er dialogbaseret, men dialogerne er korte, og valgmulighederne er overskuelige. Mange af de valg man træffer undervejs har konsekvenser for historien. Grafikken er flot og ret speciel i skrappe, ekspressionistiske farver. PEGI: 16 samt ikoner for vold og stoffer.

Fans af Life is strangeThe last of us - part II (The complete season, Playstation 4) og The last of us - part II (Playstation 4) vil sikkert også synes om dette spilFans af Life is strange (The complete season, Playstation 4) og (Playstation 4) vil sikkert også synes om dette spil.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 15. okt. 2021

I 1996 hersker en brutal diktator over landet Petria. En gruppe teenagere sætter livet på spil og tager på deres livs roadtrip for at nå grænsen og slippe væk. Fra 14 år.

Road 96 er et 1. persons adventurespil om et roadtrip gennem diktaturstaten Petria. Spillets stil og stemning er inspireret af fx Coen-brødrene og Quentin Tarantino. Du forsøger at nå grænsen for at flygte, men turen er lang og du har kun få penge og intet køretøj. Rejsen er inddelt i kapitler, hvor man møder andre rejsende og de lokale indbyggere. Spillet er "procedurally generated", hvilket betyder at hændelserne, kapitlerne og de karakterer, som man møder og deres personlighed, er tilfældigt genereret spil for spil. Udover klassiske adventure-elementer byder spillet på en række minispil, fra airhockey over klassiske arkadespil til kort- og brætspil.

Road 96 befinder sig i krydsfeltet mellem at være spil og interaktiv litteratur. Historien er velfungerende og hvis man ikke vidste at spillet er tilfældigt genereret, ville man ikke bemærke det. Minispillene er et friskt pust, for spillet er langsomt og uden megen action. Road 96 er designet til PC, så det ville være lettere at kontrollere med en mus. Grafikken er stemningsfuld og flot. På engelsk. PEGI 16.

De franske udviklere har tidligere lavet det roste Valiant hearts : the great war Road 96 minder stemningsmæssigt om spil som Kentucky Route Zero og adventurespillene fra det nu lukkede Telltale Games.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2022

af

af

Finn Christiansen

d. 22. apr. 2022

Det er sommeren 1996. Du er ung, på eventyr og på flugt fra regimet i dit hjemland Petria. For unge og voksne.

Dette er et action-adventure spil, som foregår i sommeren 1996 i det fiktive land Petria, som minder temmelig meget om Amerika. Du spiller på skift forskellige teenagere, som alle er stukket af hjemmefra. De er på vej mod grænsen, som de håber at krydse for et bedre liv - uden en diktatorisk præsident. Genremæssigt er dette en interaktiv roadmovie, hvor du undervejs lærer mere og mere om hovedpersonernes personligheder og hemmeligheder, i takt med, at du oplever den samme historie fra flere vinkler. Du møder mange bipersoner, hver med deres interessante historier. Undervejs er der puzzles og minispil. Sproget er engelsk.

Dette er et relativt simpelt action-adventure spil, som i stil minder om adventure-spillene fra Telltale. Man får først og fremmest en god, relevant og spændende historie, med et interessant, skørt og alligevel plausibelt persongalleri. Dertil et intet mindre end fantastisk soundtrack og stemmeskuespil, som får handlingen og personerne til at leve. Eneste minus er lidt bøvl med interfacet ift. dialog, men det er noget man hurtigt tilgiver. Målgruppen er unge og voksne. PEGI: 16 og ikoner for vold og drugs.

Lignende er Life is strange-spillene, fx (The complete season (episodes 1-5), Xbox One).