Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Robin Hood


Beskrivelse


Den 10-årige Much kaster en hestepære på Sheriffen af Nottingham, det lykkes Much at slippe væk, men faren ryger i fangehullet. Much vil have hjælp af Robin Hood til at befri faren, men kan Robin Hood hjælpe?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2014

af

af

Boy Olesen

d. 17. nov. 2014

Velegnet for 7-8-årige der er kommet i gang med læsningen, altså fra ca. 1.-2. kl. Muchs far bliver smidt i fangehullet, og Much vil derfor redde ham, men han har brug for Robin Hood.

Den 10-årige Much vil have befriet sin far, som sidder i sheriffens fangehul. Kun Robin Hood kan hjælpe ham, og i sin søgen efter Robin Hood får Much kontakt med Lady Marian, og sammen finder de frem til Robin Hood og hans folk. Much får lært at skyde med bue, og kæmpe med sværd, og selvom sheriffen får hjælp af de 6 sværdfægtere, og sheriffen har spredt skræk og rædsel ved at nedbrænde landsbyen, lykkes den farlige mission. Bogen er gennemillustreret med akvareller.

De meget smukke farverige akvareller og den enkle veltilrettelagte tekst, sammenholdt med det gedigne bogudstyr, gør denne bog. Det er ambitiøst at skrive så reduceret om den store fortælling om Robin Hood, men det lykkes med den enkle historie at ramme essensen af det, der var Robin Hoods mission. Bogen er spændende, og der vil være stor sandsynlighed for, at læseren kunne få "appetit" på at læse hele Robin Hood-historien, på et senere tidspunkt.

En bog der minder om er Robinson Crusoe.



Informationer og udgaver