I en by overrendt af kriminalitet, bruger politiet hunde til mange slags opgaver, men ingen hund er lige god til alle opgaver. Ikke før en genial videnskabskvinde opfinder en robothund, som er den bedste politihund nogensinde. En sjov historie til højtlæsning fra ca. 5-6 år og selvlæsning fra 10 år.
Kaoskøbing er en storby med mange problemer med superskurke. De er alle vegne og stjæler alt de kan få fat på. Derfor har politiet i byen helt utroligt travlt, og politimesteren forsøger at hjælpe sit mandskab, ved at uddanne en masse politihunde. Men da det desværre ikke virker som om det er nok, opfinder Professoren en ægte robothund, med alle de bedste egenskaber ved forskellige hunde, og lidt ekstra som kun robotter kan. Bogen er i stift bind og illustreret af Adam Stower.
Det er en både hjertevarm og sjov historie om hunde og deres forhold til mennesker og hinanden - og til katte. Walliams er som altid god, og fortæller en historie som både har lyse og mørke sider, og hvor alting til sidst giver rigtig god mening, på sin egen skæve facon. Adam Stower illustrerede også til Walliams Rumdrengen Deres samarbejde er virkeligt godt, og Stower skifter ofte mellem små vignetter, helsides illustrationer og tegneserieagtige sider - især når handlingen bliver ekstra skør.
For dem der kan lide sjove bøger, der også egner sig til at blive læst højt som fx<t>138281884 Pruttedreng - det første snif<t> og Skumleskoven - flugten fra den store by.