Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Robotter


Beskrivelse


Trin for trin guide gennem tegneprocessen af mangarobotter; fra de første grove skitser til de færdige illustrationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2006

af

af

Walther Knudsen

d. 10. apr. 2006

Bogens emne er mangarobotter og hvordan man tegner dem, men ca. halvdelen af bogen, den første del, er et generelt kursus i tegning, komposition, farve- og skyggelægning. Så lærer vi at tegne bogens gennemgående figur, robotten Magnus og et par andre robotter, før vi opfordres til at konstruere en robot med inspiration af ting og sager i hjemmet. Til slut er der ordforklaring og medieliste, med 7 bøger om mangategning på dansk, og et stikordsregister. Overordnet må man sige, at der er tale om en god indføring i det at tegne efter fantasien, men der er en del små skønhedsfejl, som er ekstra irriterende, fordi bogen ellers kommer godt rundt om mange ting: i ordlisten forklares komplementærfarver ud fra farvecirklen, som hverken er vist eller forklaret. Begrebet højlys kunne med fordel være anvendt flere steder frem for diverse omskrivninger. Og værst er det nok, at det aldrig står helt klart om tusch betyder tusch eller "tusser". Og hvidt blæk er nok "fjumreblæk". Men altså, en god inspiration til tegneglade børn fra 10 år.



Informationer og udgaver