Der skal være noget særligt, noget symbolsk, noget med korsfæstelse i Rocco Siffredis sidste film! Den italienske pornolegende vil efter mere end 400 film takke af med manér i denne dokumentar for alle med interesse for miljø, motiver og drivkraft i en succesfuld og forkætret branche.
Rocco Siffredi er årgang 1964 og efterhånden en bedaget herre i en verden, som lever af at fremvise ungdommelige attributter. Og har efter eget udsagn også en slidt og værkende krop. Han voksede op i en familie med fem brødre og en søster, hvor især moderen og en lillebrors død har betydet meget for ham. Moderen velsignede hans valg af profession, men sin seksualitet beskriver han selv som en djævel! Rocco er gift og har to drenge, og hustruen lider ikke af jalousi: Pornofilm er jo bare et arbejde! Men et arbejde, hvor Rocco nyder at udforske kvinder og aldrig skuffe dem. Rocco håber dog at få kureret sin sexafhængighed, når han standser som skuespiller!.
Dokumentarfilmens styrke er at kaste lys over og sætte fokus på denne verdens mangfoldige kringelkroge. Og "Rocco" er et ikke uinteressant blik på et erhverv, hvor piger ifølge en manager skal være smukke og kloge og kunne lide penge, men frem for alt perverse! Men rigtig tæt på mennesket Rocco - og derved en for alvor vedkommende film - kommer man ikke.
Pornobranchen bag facaden skildres også i dokumentaren Sex - the Annabel Chong storyBoogie nightsLovelace og i spillefilmene Boogie nights og LovelacePornobranchen bag facaden skildres også i dokumentaren Sex - the Annabel Chong story og i spillefilmene og LovelacePornobranchen bag facaden skildres også i dokumentaren Sex - the Annabel Chong story og i spillefilmene Boogie nights og .