Musik / rock

Rock & roll time


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Seneste udgave, musik (cd)

Rock & roll time

Little queenie(guitar: Keith Richards, Ronnie Wood)

Stepchild(pedal steel: Daniel Lanois)

Sick and tired

Bright lights, big city(guitar, vocals: Neil Young, B-3: Ivan Neville)

Folsom Prison blues(guitar: Robbie Robertson, lap steel: Nils Lofgren)

Keep me in mind

Mississippi kid(guitar: Derek Trucks)

Blues like midnight(guitars: Robbie Robertson)

Here comes that rainbow again(vocal: Shelby Lynne)

Promised Land


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 14. nov. 2014

af

af

Henrik Friis

d. 14. nov. 2014

"Mens Jerry Lee Lewis efterhånden kan skimte 80 års-dagen, er der ingen stemning af pension over legendens nyeste album. Som på sine foregående udspil har den gamle rock'n'roller igen teamet op med en række berømtheder - vi plukker i flæng Neil Young, Keith Richards, Ron Wood, Robbie Robertson og Daniel Lanois - men denne gang er gæsterne kun backing. For hér tager Lewis teten og viser, at han stadig har styr på de velkendte vendinger og fraseringer, der udgør så stor en del af rock'rolls oprindelige dna".


Berlingske tidende

d. 31. okt. 2014

af

af

Lars Rix

d. 31. okt. 2014

"Her er ikke plads til nytænkning eller smarte konstellationer med unge kvindelige sangerinder. Her handler det om rockabilly med rundgange og rødder tilbage i bluesmusikken. Og et nummer skal helst ikke vare meget længere end tre minutter. Man risikerer jo at både musikere og de gamle ben på dansegulvet bliver for trætte. Der er noget charmerende over det, og så swinger det bare virkelig godt, når Lewis kaster sig over et nummer som »Little Queenie« med Ron Wood og Keith Richards eller »Bright Lights, Big City« med Neil Young og Ivan Neville. De tunge drenge kan noget sammen, og spilleglæden får lige et ekstra skub med på vejen, når man imellem et par af numrene hører deres grin og hurtige replikker til hinanden i studiet".


Jyllands-posten

d. 30. nov. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 30. nov. 2014

"Skidt med at klaverbokser Jerry Lee Lewis henholdsvis halter bagefter og løber foran på "Mississippi Kid", og at hans vokal er mørbanket og snøvlet. Den skabet-arrogante frasering lyner stadig fra mørket, og musikken swinger med et live-organisk nærvær, så det er som at sidde på klaveret og gynge med. Lewis har primært baseret sin karriere på fortolkninger, og det fortsætter han med på det nye album, der slingrer mellem rock-' n'roll, blues og country".