Til unge fra 14 år, men voksne kan bestemt også få en god læseoplevelse. Flot appellerende forside.
Højt oppe i nord i ulvenes rige, bliver Hallgerd efterladt alene, efter at jarlen Asmund slår hendes far ihjel og brænder gården ned. Mange år senere er Hallgerd stadig fyldt med had og intet kan slukke hendes hævntørst. Hun laver en gård for trælle og forsøger at gøre dem til krigere, så hun kan kæmpe mod Asmund. Det er en historie om slægt, fejder og vild natur i en tid med trælle og troen på nordiske guder. Jan de Leeuw er belgisk debutant på dansk og er hædret med Book Lion pris i hjemlandet. En gribende, men dog lidt forudsigelig og velskrevet bog, om en fascinerende tid, hvor magt betyder alt i et samfund.
Erik Menneskesøn af Olsen eller Sværdet fra Odin af Evytt er andre bøger indenfor samme periode. Alternativt kommer jeg til at tænke på de islandske sagaer.
En udmærket bog, som kan læses fra 14 år og op. Det er en gribende historie om en tid, hvor fejder, magtforhold, krigere og trælle er de primære omgangspunkter.