Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rødhætte og ulven


Beskrivelse


Det er ikke helt let for den stakkels ulv at få sat bisserne i Rødhætte - der kommer hele tiden noget eller nogen i vejen. Så må man jo vælge den gode gamle løsning med at forklæde sig som bedstemor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2008

af

af

Jesper Holtoug

d. 3. juli 2008

Henvender sig til begynderlæsere, der netop har afluret bogstaverne deres hemmeligheder, men stadig har brug for enkle, korte sætninger og billeder, der leder én gennem fortællingen. Bogens karakter af "rigtig bog" med stift bind og appellerende, fjollede illustrationer vil sikre, at bogen sælger sig selv.

En variant blandt mange andre af det klassiske folkeeventyr. Denne gang i en fjollet, uhøjtidelig, let læst og absolut ikke spor skræmmende udgave. Ganske korte sætninger, pjattede indfald, tanke- og talebobler og en gennemgående humoristisk tilgang til historien gør, at historien vil glide let ned hos begynderlæseren. Derimod er der ikke nogen form for original humor eller ny vinkling på eventyret, som derfor nok hurtigt glemmes igen.

Der findes utallige variationer over dette kendte og elskede folkeeventyr. I de senere år er der udgivet en hel del spændende og originale tolkninger af eventyret - nogle af dem med dunkle dybder og andre med skæve kanter og nye vinkler, fx Lynn og David Roberts Lille-Rød. Mest direkte sammenlignelig med historien her er visse af letlæsningsseriens øvrige udgivelser, som har ganske samme tone: Stadsmusikanterne fra Bremen, Den magiske gryde o.a.

Lækker lille eventyrbog med stift bind og praktisk silkebånds-bogmærke. Let at gå til, humoristisk tone i fortælleform og billedsprog, men for uoriginal til at sætte spor.