Rødt på hvidt : Hans Sølvhøj erindrer

HS f. 1919 i Helsingør i grundtvigsk lærerfamilie, hvis værdipyramide så sådan ud: øverst Gud, derefter Luther, Grundtvig, Jakob Knudsen og Askovs til enhver tid siddende forstander. Meldtesig ind i DSU som 15-årig og tilhørte i gymnasietiden »den amorfe skare, der så hen til Sovjetunionen som det forjættede land«. Senere falmede farven. Cand.mag. 1945, året efter progr.sekr. v.Statsradiofonien, senere DR, hvor han var i 30 år, senest som generaldirektør, afbrudt af 3 år som minister hos Krag. Hofmarskal 76-89. HS fremstår som en venlig, lidt naiv, redelig pragmatiker,plaget at tvesind: var soc.dem., men følte sig hjemme i borgerskabet. Skrevet i en lun selvironisk stil vrimler bogen med portrætter navnlig af politikere og radio- og radiorådsfolk, f.eks. om ErikEriksen og Per Hækkerup, der viste deres format ved »at praktisere den storsindede dovenskab, som er fader til ethvert overblik«. Der er mange overvejelser over politik, kunst, underholdning,embedsmænd m.m. Forf. skufferde læsere, der måtte håbe på et par anekdoter fra kongehuset: der er ingen - HS' loyalitet er ubrydelig. På grund af mangel på privat stof vil bogen nok ikke tiltalealm. 99.4 lånere, men hist.-pol.-interesserede læsere vil studere den med fornøjelse.

Læs hele vurderingen