Her er endnu en fremragende roman, der vil glæde Margaret Atwoods danske publikum. Som det øvrige forfatterskab foregår den i Toronto, og med stor psykologisk indsigt og ironisk humor skildrerden tre kvinders liv fra deres barndom i 1940'erne og frem til 90'erne. Deres fælles berøringspunkt er en fjerde kvinde, Zenia, en underskøn og kynisk femme fatale, som udnytter dem på det grovesteog tilmed løber af med deres mænd. De tre kvinder er ret forskellige; den ene er lillebitte af statur og akademiker med speciale i krigsførelse, den anden helsefanatiker med hang til det okkulte ogden tredje yderst succesfuld i forretningsverdenen. De bærer hver især rundt på grumme minder fra deres barndom; forældre som har svigtet ved at være utilnærmelige, ved at forlade hjemmet eller vedat tage sig af dage. For en af pigerne er resultatet, at hun bliver overladt til en lidt for 'rar' onkel. Som voksne knytter de sig stærkt til deres respektive mænd, og da Zenia, som døde for 4-5år siden, visersig ikke at være død alligevel, men så livskraftig og tiltrækkende som nogensinde, er de parate til med alle midler at sætte hende ud af spillet. Det er en gedigen og yderstvelskrevet roman, som på elegant og underholdende vis kommer vidt omkring, og den vil helt sikkert have bud til mange kvindelige læsere.