Bøger / faglitteratur til børn

Røverier og store kup


Beskrivelse


Ud fra en række sager fortælles der om, hvordan politiets teknikere arbejder, hvilke spor de kan finde og hvordan disse spor kan hjælpe i opklaringsarbejdet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2009

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 7. sep. 2009

I serien Politiet opklarer udkommer i første omgang 4 nye bøger fortløbende om giftmord, kidnapninger, mord og denne om røverier og store kup. Henvender sig til de børn, der er interesserede i kriminalitet og forbrydelser fra ca. 12 år.

Bogen beskriver, hvordan politiets teknikeres minutiøse arbejde og moderne teknik i mange tilfælde er med til at fælde forbrydere i hele verden. Der beskrives et væld af røverier og især de små spor, der afslører forbryderne. De optræder i form af fingeraftryk, et mudret fodspor, fibre fra tøj, hår, blod, spyt, sved eller i andre former. Sagerne og hvordan de opklares beskrives i 16 opslag, opbygget med fotos, originale eller modelfotos, en præsenterende brødtekst, tospaltet tekst, der beskriver den konkrete sag og et gult felt med den tekniske forklaring. Der anvendes en stor, læsbar skrift. Bagest i bogen tidslinje over teknikkens udvikling, ordliste, relevante bøger og hjemmesider om emnet og stikord.

Der er relativt få bøger om emnet på dansk. De fleste er nævnt i denne, som supplerer de øvrige på udmærket vis.

Udmærket bog, der kortfattet og overskueligt giver indblik i politiets arbejde i forbindelse med røverier og større kup. Bogen fungerer som underholdende introduktion til emnet, yderligere indsigt må søges andetsteds.



Informationer og udgaver