Handlingen udspilles for ca. 1000 år siden, og hovedpersonerne er to irske søskende, drengen Patric og pigen Sunniva, hvis liv er sorgløst og muntert som medlemmer af en bondefamilie: far,mor, en del mindre søskende samt bedstemor Gælion. Det er kvikke børn, og Patric får lov at gå i klosterskole, selv om denne kun er bestemt for stormænds sønner. Han lærer både at læse og skrive,og det nyder Sunniva, som faktisk på alle områder er en tand bedre begavet end P., godt af. Så sker katastrofen: Rygterne har længe talt om de grusomme vikingers hærgen af Den grønne 0, men det haraltid været langt væk fra deres egn; en skønne dag er de der dog: alt bliver brændt ned, og de to børn bliver - under et forsøg på at redde deres hest - fanget og taget med til Norge, og herudspilles resten af bogen. De bliver trælle blandt andre trælle hos Jarl Håkon i et koldt og fremmedartet land. Denne tilværelse beskrives barskt og realistisk, og der lægges ingen fingre imellem ibeskr. af vikingernesgrusomhed og måde at være på over for trællene. I de trælle, der endnu ikke er helt kuede, bl.a. de to børn, som nu hedder Reim og Tir, lever håbet om flugt, og det næres afden udlængsel, som også den fri småbonde, der ikke er viking, har. Længslen rettes mod Island, og minsandten om ikke det lykkes at komme af sted. Her slutter 1. bog. - Bogen er norsk, oversat afHans Hansen og sat i et tiltalende tryk. Ingen ill. Den er udgivet med støtte fra Nordisk Ministerråd. Det er en glimrende bog, omend kompositionen måske vil volde nogle læsere lidt besvær. Oplagtanskaffelse. Fra ca. 12 år.