Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Roger & Åge - en detektivroman


Beskrivelse


Krimi. Caspers liv er lidt kedeligt, da den jævnaldrende dreng Roger flytter ind ved siden af, sammen med sin detektiv far, Åge. Snart bliver Casper trukket med ind i et mysterium på drengenes skole, som Roger og Åge sætter sig for at løse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 22. dec. 2009

Bogen ligner en lille letlæsningsbog og kan læses af børn fra 9-10 år, men er også meget egnet til oplæsning for børn fra 6 år i indskolingen, fritidsklubben og hjemmet. Bogen udkommer parallelt med Roger & Åge - detektivgåder.

Denne bogs udstyr er væsentligt anderledes end førnævnte, den udkommer samtidig med. Bogen her er lidt mindre og i blødt bind. Bogens tekst og billeder udgør et vellykket hele. Illustrationerne er i farver og i vekslende størrelser i en løs og karikaturagtig streg. Billederne understøtter fint teksten. Sproget er præget af en humoristisk og jovial undertone, som sammen med megen direkte tale leverer en sjov, spændende og hyggelig krimihistorie, der er ligeså meget andet end blot krimi. Det er også historien om far og søn, to kammerater, og nogle voksne der måske lige er på kanten af det komiske, men de skildres også kærligt og lettere satirisk. Illustrator har været med til at illustrere et par bøger for børn. Forfatter kendes for en række letlæsnings bøger, og små fagbøger om koder, spioner og lege. Flot og sjovt omslag passer til indhold. Bogen udkommer parallelt med bog indeholdende 19 detektivgåder i Roger og Åges univers.

Bogen er lidt i familie med bøgerne i serien LasseMajas detektivbureau, og også serien En sag for Kwiatkowski, men denne har en dansk virkelighed som baggrund for løjerne og antyder flere lag i historien, alt efter hvem der læser eller oplæser.

En fin lille bog til målgruppen både til oplæsning og selvlæsning.