Bøger / faglitteratur til børn / danske heltesagn

Rolf Krake


Beskrivelse


I verssat tekst og korte linier fortælles fra de gamle heltesagn især om Rolf Krake, men også om kæmpen Bjarke, drengen Hjalte, bonden Rane, kong Adils, dronning Yrsa, Vigge, Skuld og Hjarvard jarl.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Nana Gitz Madsen

d. 18. dec. 2018

Letlæsningsbog med emne hentet fra den danske sagnverden. Bogen fortæller om Rolf og hans kæmper i strid og fred - og deres endeligt. Teksten er verssat og sprogligt meget nem, hvilket gør denvelegnet til selvlæsning fra ca. 9 år, men for tam til højtlæsning. Tekstbilledet brydes af enkle, lidt kedelige tuschtegninger. Emnet er i forvejen dækket ind af Jørgen Liljensøe: Rolf og hanskæmper, omend knap så forenklet rent sprogligt, og som letlæsningsbog har den næppe mange chancer for at slå igennem i et børnebibliotek, dvs uden for en undervisningssituation.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Det andet bind i serien har kun én hovedperson. Vi følger Rolf fra han var ung konge til han dør i kamp. Men vi læser også om de mænd, der omgav Rolf, først og fremmest om Bjarke og Hjalte,men også om Vigge, der hævnede hans død. Et stort afsnit fortæller om rejsen til den svenske kong Adils og hans dronning Yrsa, som var Rolfs mor. Ligesom i bind 1: Deførste Skjoldunger er detvelfortalte historier i et godt og moderne sprog. Vedrørende sproget og de forskellige udgaver af sagnene henvises til udtalelsen om dette bind. Begge bøger har et tiltalende ydre med farvelagteforsidetegninger. De er illustrerede med mange sort-hvide og noget skitseagtige tegninger. De forekommer ikke særlig vellykkede, da de ikke tilføjer eller tydeliggør teksten, og hvad der endnuværre - de lokker ikke børn til at gå i gang med bøgerne. Teksten er delt i mange kapitler og underafsnit. De korte linier er med god afstand og tydeligt tryk. Umiddelbart ligner de derforletlæsningsbøger, men mange lange ordog ret lange sætninger samt historiernes sværhedsgrad i det hele taget gør, at børnene først kan læse dem fra ca. 10-11 års alderen. Men så er de til gengældvelegnede både til selvlæsning og til brug i historieundervisningen.


Specialpædagogik

årg 9, nr 2 (1989)

af

af

Peter Sørensen

årg 9, nr 2 (1989)


Jyllands-posten

d. 24. okt. 1988

af

af

Jakob Gormsen

d. 24. okt. 1988