Bøger / faglitteratur / håndbøger

Rom


Beskrivelse


Om rommens historie og fremstillingsmetoder og de områder, fra Caribien til Nepal, hvor produktionen finder sted, samt en præsentation og bedømmelse af over 200 forskellige rommærker. Med opskrifter på klassiske og moderne romcocktails.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2004

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 9. aug. 2004

At cognac ikke bare er cognac står klart for alle, ligesom Johnnie Walker og Ballantines bestemt heller ikke de sidste år har været synonym med al whisky. Nu er det rommens tur til at få connaisseurstatus, og der findes rom i lige så mange ædle afskygninger som maltwhisky. Til opdagelsesrejsen i denne verden er Broom en fin ledsager, som formår at formidle emnet, så mundvand og stemning manes frem hos enhver, der sætter pris på at nyde, vurdere og diskutere omkring et godt glas. Vi tager en rundtur til produktionslokaliteterne - hovedsagelig øerne i Caribien, hvor vi hører om de påvirkninger og faktorer, som medvirker til geografisk særpræg samt historie, typer, fremstilling/lagring/blending og smagning. Billedmaterialet er i klasse for sig. De mange atmosfæremættede farvefotos fortæller nemlig deres egen historie fyldt af lokal folklore og kunstnerisk kvalitet. Det er ikke mit generelle indtryk, at rom endnu er slået helt igennem herhjemme, men salget er i fremgang. Bogen er afgjort den hidtil bedste danske om emnet - både indbydende, informativ og lækker. Hertil kommer, at den oven i købet med sin kompetente vurdering og karaktergivning til en række mærker er en langt mere informativ guide end den ret skematiske håndbogsprægede Julie Arkell: Rom (00/30).