På overfladen sker der ikke så meget i Vagn Lundbyes tredie bog Roman. En ko på en kreaturvogn river sig løs, er ved at falde ud over bagsmækken, men kommer i klemme. Lastbilen standser på parkeringspladsen ved en lille pølse- og iskiosk i en skov, og vi følger de to kreaturhandleres mas med først at få koen helskindet ned og derefter deres anstrengelser for at få den op igen. Men denne lille episode bliver vendt og drejet og udtømt for alle muligheder; hver eneste genstand, hver eneste bevægelse bliver registreret - Robbe-Grillet's subjektive kamera er stadig forbillede - i en næsten statisk panorering henover denne lille scene. I disse meget minutiøse detaillebeskrivelser aner man dog voldsomme, foruroligende begivenheder, der finder sted udenfor kameraets rækkevidde, en fornemmelse, der næsten umærkeligt understøttes af en uheldsvanger undertone i sproget. Teknisk og stilistisk er det Vagn Lundbyes hidtil mest vellykkede bog. Temaet i Mørkespil var måske mere interessant; mentrods den stillestående handling er Roman mere fængslende, mindre eksperimenterende og leitere tilgængelig.