Bøger / faglitteratur til børn

Romerriget


Beskrivelse


Om romernes oprindelse, Rom som stormagt, samfundets indretning, folks klædedragt, dagligliv og familieliv, et romersk hjem, mad til hverdag og fest, undervisning, religion, sport, badeanstalter og teatre, bygningskunst, handel og transport, den romerske hær samt rigets sammenbrud. Tidstavle. Aktivitetsforslag. Ordforklaring.
Side 13: Dragter (Toga); side 18: Skibe (foldet af papir); side 19-20: Fugle (foldet af papir); side 24-25: Mosaik (af pap, ler og lim); side 26: Papirflyvere (foldet af papir); side 45: Trommer (af karton og stof); side 46-48: Grise (foldet af papir); side 49-51: Dinosaurer (foldet af papir); side 54-56: Sommerfugle (foldet af papir); side 57-59: Bier (foldet af papir); side 70-72: Frøer (foldet af papir).

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 1997

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 17. mar. 1997

En ny serie om andre (gamle?) kulturer, som indtil nu behandler det gamle Egypten, de nord-amerikanske indianere, stenalderfolk og her Romerriget. Bogen gennemgår vigtige dele af Romerrigets udviklingshistorie ud fra den pædagogiske ide, at eleverne læser og så levendegør deres viden ved at fremstille kopier af genstande fra tidsperioden - en godt kendt arbejdsform i folkeskolen. Bogen kunne godt være en meget professionel rapport fra en sådan emneuge. De fleste illustrationer - gode farvefotos - er modeller af kort, byer, huse, haver, landbrug, som ferme lærere og elever kunne lave dem. Personerne er engelske børn iklædt tilsvarende kopier af datidens forskellige klædninger, glade, pæne og af forskellig race, men måske lidt for unge i forhold til tekstens sværhedsgrad. Det kan gi' danske brugere lidt problemer med identifikationen. Når det er sagt, virker bogen godt gennemarbejdet, og den indeholder mange oplysninger om den lange tidsperiode. Teksten er ikke helt let, og selv om sammensatte ord er delt, kan den først læses med udbytte fra omkring 12 år. Der er mange gode forslag til ting, eleverne kan fremstille, både som direkte oplæg, men også ved at lade sig inspirere af billederne. Der er en god indholdsfortegnelse, ordforklaringer og stikordsregister som indgang, og bogen kan fint anvendes sammen med de mange andre, vi har om emnet.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 1997

af

af

Lars Larsen

d. 17. mar. 1997

En ny bog i serien Andre kulturer, som i udstyr og layout svarer til tidligere bind. Emnet er Romerriget og den ene forfatter er Peter Chrisp, som i 1996 udgav en bog med samme titel. Bøgerne er ikke identiske. Denne behandler i kapitler på 2-6 sider samfundsliv og familieliv, religion og uddannelse, det offentlige liv i teatre, arenaer, hippodromer og badeanstalter. Der er et par kapitler om bygningskunst, landbrug og handel samt en fyldig beskrivelse af den romerske hær. Der er mange anvisninger på fremstilling af tøj og udstyr og et par madopskrifter. Teksten er informationsrig, sætningerne korte og sproget letflydende. Illustrationerne består af detaljerede modeller af bygninger, byplaner, haver osv. og der er mange fotos af nutidige børn i romerske klædedragter. Herudover er der tegnede kort over imperiet og nogle få arkæologiske fotos. Der er god overensstemmelse mellem tekst og billeder og bogen har et indbydende og varieret layout. Til målgruppen er der en del bøger f.eks. John D. Clare: Romerriget, 1993 og Simon James’ Antikkens Rom, 1995. Det der adskiller denne fra de tidligere er de mange aktivitetsforslag, der udvider anvendelsesmulighederne og gør bogen egnet som en inspirerende introduktion for læsere fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 1996

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 29. maj 1996

Ny bog i forlagets unavngivne serie om forskellige kulturers historie, dagligdag, m.m. Forfatteren er repræsenteret på dansk med bogen Soldater bearbejdet af Fl. Madsen Poulsen. Bogen indleder med et par kapitler om Romerriget og byen Rom. Derefter følger afsnit om den romerske hær, slaver og religion, og vi hører om de romerske bade, landbrug, mad, bolig og tøj. Til slut en genfortælling af historien om Romulus og Remus og grundlæggelsen af Rom. Bagest et afsnit om, hvor vores viden om romerne og Romerriget stammer fra og en gloseliste med forklaring af svære ord. Desuden stikordsregister. Bogen er bygget op som andre bøger i serien. De fleste emner får ét opslag. En enkelt faktaboks giver forslag til fremstilling af en mosaik af papir. Den relativt enkle tekst er sat i to spalter. Bogen er illustreret med en række farvefotos og farvelagte tegninger. Illustrationerne til Romulus-fortællingen er anderledes end bogens øvrige ill. og må karakteriseres som meget u-romerske. En bog, der søger at give et indtryk af Romerriget på godt 21 siders brødtekst + en fortælling, må nødvendigvis blive meget overfladisk, men det, vi får noget at vide om, forklares redeligt og forståeligt. Der findes en række andre bøger for børn om Romerriget, hvor man kan finde de samme oplysninger. Selvstændig læsning fra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 1996

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 29. maj 1996

Vi har fået en del nye bøger om Romerriget i skolebibliotekerne de senere år og Romerriget lægger ikke noget nyt til. Den er nr. 8 i sin serie og ligner layoutmæssigt de øvrige med en to-spaltet tekst, som er brudt af mange farveillustrationer. Bogen giver mange oplysninger, men de er bredt ud over en meget lang tidsperiode, så det er svært at få struktur og indbyrdes afhængighed på informationerne. Sproget er ikke let og kan først læses med udbytte fra ca. 12 år. Bogen vil bedst kunne anvendes til erhvervelsen af et første overblik over emnet. Indholdet er struktureret med en kort historisk oversigt som indledning. Så kommer en række to-sides afsnit om hæren, slaverne, guder, landbrug, arkitektur og dagligliv. Der er også medtaget beretningen om Romulus og Remus som eksempel på folkets sagnhistorie. Der er en god indholdsforgetnelse, gloser og et stikordsregister. Illustrationerne er gode fotos og akvareller, som er bedst, når de viser bygninger o.l. Bogen kan bruges sammen med eksempelvis Margaret Mulvihills De gamle romere fra 1991, og Simon James' Antikkens Rom fra 1994.