Ronkedorier : apokryfe digte

"Apokryfe digte" er den meget velvalgte undertitel Jess Ørnsbo har givet denne nye samling som sætter ord på alt det marginaliserede, unyttige og grimme, der ikke er plads til i det idealiserede og optimistiske billede vi helst giver af kulturen og eksistensen. Programmatisk hedder det i digtet "Poetik": "Jeg går ind for de rynkede trompeter/ og nysenes befrielsesfront/ jeg tilbeder de dybe ar/ efter natcremen -". "Kunsten at tale nøgen" slutter digtet, og ingen i moderne dansk poesi kan som JØ kunsten at konfrontere læseren med de barske og nøgne livsvilkår. Han gør det vel at mærke i et overdådigt blomstrende og vrængende billedsprog, der er alt andet end nøgent og minimalistisk, men ætsende skarpt og præcist. Det er ikke bare kulturens pæne overflade der krakelerer i JØ's skarpe optik. Selv ordene og deres betydninger er blevet slidt ned: "-han rummer alle bogstaver/ men der kommer ikke et navn ud af det". Teksterne rummer en krads civilisationskritik der ikke efterlader meget håb, og kursen mod syndfloden er sat: "Tingene vil ikke sidde fast/ vand styrter sig gennem landskaberne/ for at nå syndfloden", men de forskriver sig aldrig totalt til sortsynet og misantropien. Der er lidenskaben og følelserne til forskel, og ikke mindst et sprog der er vildt og rasende indædt, men fyldt af vitalitet, barok humor og trodsig livslyst.

Læs hele vurderingen