Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Ronni-Romario og fodboldplaneterne - Jorden mod Neptun


Beskrivelse


Mennesker og rumvæsner har fået kontakt, og samles om Solsystemsmesterskaberne i fodbold. Ronni-Romario og hans hold spiller på team Jorden. I første kamp skal de spille mod Neptun på hjemmebane, men modstanderne er både stærkere og hurtigere. Mon Ronni-Romario og hans hold kan vinde? 1. bog i serie, fra 9 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2023

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 12. maj 2023

Mennesker og rumvæsner har fået kontakt, og samles om Solsystemsmesterskaberne i fodbold. Ronni-Romario og hans hold spiller på team Jorden. I første kamp skal de spille mod Neptun på hjemmebane, men modstanderne er både stærkere og hurtigere. Mon Ronni-Romario og hans hold kan vinde? 1. bog i serie, fra 9 år.

Fire nye bøger i en fodboldserie om drengen Ronni-Romario og hans juniorhold, der er udtaget til at spille i Solsystemsmesterskabet i fodbold, i vind eller forsvind-kampe mod planeterne Neptun, Mars, Venus og Merkur. Bøgerne foregår i en fremtid, der ligner vores, men mennesker og væsener fra andre planeter har kontakt, og rumrejser mellem planeterne er mulige. Fodbold har altid kunnet samle folk, og det gælder også folk fra forskellige planeter. Bøgerne er illustrerede.

Original idé, og historien om spillerne, deres kampe, holdånd og rejser til de forskellige planeter er spændende. Der er meget ekstra information, der ikke altid er relevant for historien, og det forstyrrer historiens flow. Fakta om fodbold og Solsystemet passer fint i historien, men så er der fx pludselig fakta om kost, der virker malplaceret. Der er også lidt for mange småfejl, fx bander i stedet for banner. Alt i alt en god historie, som videbegærlige, fodboldinteresserede børn vil kunne lide.

Vil appellere til læsere af bøger, der kombinerer en helt almindelig hverdag med aliens, som fx serien "The last kids on Earth", Monsterinvasionen.