Titelpersonen er bogens fortæller, der fylder romanen med sit første gymnasieår i en forstad i hovedstadsområdet. Selv et langt skoleår rykker ikke særligt ved Rosas engagement i skolen, der mest koncentrerer sig om klassekammeraterne og den klassiske pigekamp om bedsteveninden. Det lette og uforpligtende med strøgture, tv, musik og fester fylder meget og mere end det let distancerede forhold til familien, hvor bomønsteret er mor/datter. Et flimmer og et flimmerliv, hvor Rosa gerne vil have en kæreste, men da hun møder den fyr, hun kan lide, er han bare ikke interesseret i piger. Det venskab og den omsorg, han har at byde på, er dog et af bogens positive elementer og giver en vis stabilitet i Rosa usikre selvopfattelse. Anderledes er det med de fire personer, der af og til dukker op i hendes drømme og mareridt eller opleves som virkelige her og der og væk igen. Metafysiske oplevelser, stærke, foruroligende. Er de hjælpere? Har de et budskab? Det står noget uklart, men et og andet falder på plads i et kalejdoskopisk pigeportræt. Bogen er ikke svær at læse, men vil ikke have den store interesse for skolebibliotekets lånere.