Bogen handler primært om den svenske videnskabsmand Gustaf Eisen, men ligeså meget om forfatteren selv, Fredrik Sjöberg. Den er tredje, og sidste, bog i trilogien om forfatteren selv og forskellige oversete kunstnere og videnskabsfolk.
Det er tit i detaljerne de største historier findes. Den svenske forfatter Fredrik Sjöberg har i de to forrige bøger Fluefælden og Kunsten at flygte behandlet kunstnere og videnskabsfolk der bar på små, men ikke desto mindre spændende historier. I denne bog behandles Gustaf Eisen, videnskabsmand, regnormeforsker og eventyrer. Bogen er en blanding af biografi, selvbiografi og essay. Udgangspunktet er Sjöberg selv, der via kulturhistorie, botanik og biologi fortæller om Gustaf Eisen, men Sjöberg er ikke sen til at lave afstikkere i helt andre retninger om fx gadebelysning og citrontræer. Det gør at fortællingen ikke ligefrem skrider jævnt frem, men foldes ud, knopskyder, for så at blive samlet igen. Det kan virke som et forfriskende eller irriterende element, alt efter hvem man er. Men med Sjöbergs kække og vidende fortællestil tilgiver man det meste.
Andre forfattere, der skriver om lignende emner er Henry Thoreau, Bruce Chatwin og Milan Kundera. Den samme form for dokufiktion finder man også i Morten Brasks Williams Sidis' perfekte liv.
En forunderlig og fængende bog til dem der elsker detaljerne i livet, både de små og de store.