Tegneserie i farver. Historien indledes med et ragnarok efter en racekrig i U.S.A. bl.a. med anvendelse af atomvåben. Herefter er samfundsudviklingen skruet tilbage til den barske prærie, hvorvi møder bondeknolden Jeremiah og den barske, lille slyngel Kurdy. Sammen udgør de et stærkt makkerpar, som overvinder dels almindelige slyngler og gangstere samt den sindsyge galning, Mr.Birmingham. Denne hvipudrede figur myrder med koldt blod alle, som står ham i vejen, og hans paranoia består bl.a. i kærlighed til en flok rovfugle, som er installeret øverst i et højt tårn. Medbistand fra indbyggerne i en nærliggende landsby lykkes det for de to drenge at overvinde Mr. Birmingham og hans bande. Hæftet handler om vold som en nødvendig egenskab i en verden efter den storekatastrofe. Derfor er hovedingredienserne i historien udpenslede nederdrægtigheder uden andre formildende omstændigheder end de to drenges sammenhold. Den fremherskende farve i tegningerne er rød,hidrørende fra entenmordbrand eller blod. Det er ikke særlig behageligt at være læseren, men man må medgive Hermann Huppen et ubestrideligt talent for mimik og portrættegninger. Spændingen erintens, og især mod slutningen er handlingen præget af tempo og dynamik. For robuste læsere fra ca. 12 år.