Rovmåne : digte

Er du i mørkt humør, anbefales disse smukke digte om sorg, alderdom og døden.

Digte fra et dunkelt univers om en syg, aldrende elsket og et jeg der taler om tab, sorg, delirium og galskab, data og algoritmer. Scenen er mørk og sat til rustne havne og en dunkel himmel oplyst af "rovmånernes lys". I skoven er der "en skramlende lastbil". Digtene veksler generelt mellem det abstrakte og specifikke. De abstrakte digte bruger hyppigt metaforer og klassiske symboler som hjerte og måne, mens de specifikke digte placerer mennesket i verden, ofte gennem præpositioner og genkendelige billeder: "Over mig bøgehimlens profil / tydelig / som er den bevidst // om mig / arme / dig / spinkel og besat // under mig / dine knæ // imellem os hymner, arier og / et underliggende ekko / af det uden form og betegnelse // i køkkenet / høstmånen / drivende / over komfuret // hvor suppen / og kødet / omhyggeligt pillet af benene // bobler".

Heftig, smertelig, billedspækket. Man vånder sig under råddenskaben, når nazi-lægen Mengele dukker op, men aner dog også lyset, når der skrives smukt med sonetter, ende- og bogstavrim, fx om glæden ved at læse idolerne Tua Forsström m.fl.: "Tua Tomas og Werner / af Jóanes Tomas Einar / af elve søer fjelde og kyster". Denne lektør er særligt vild med digtene, hvor det abstrakte møder det specifikke.

Oplagt at sammenligne med Jóanes Nielsen fx GudehovedVibrio, men også en anden digter fra Esbjerg, som skriver om det hæslige, nemlig Glenn Christian, fx VibrioOplagt at sammenligne med Jóanes Nielsen fx Gudehoved, men også en anden digter fra Esbjerg, som skriver om det hæslige, nemlig Glenn Christian, fx .

Læs hele vurderingen