Ruben

Glenn Christians bevidsthedsstrømmende digte er søgende, processuelle, og deres opposition til et statisk og klassisk værkbegreb gør dem sammenlignelige med digte af fx Niels Frank, Martin Glaz Serup og Lars Skinnebach.

Digtsamlingen består af tre lange, sammenhængende suiter af tekster, der tematisk, men også grafisk og visuelt, adskiller sig fra hinanden: Fra det første afsnits lange, slanke søjler af ord med fast højremargin og mange linjebrud, over midterdelens horisontale takster, der læses på tværs af bogsiderne, til slutdelens mere kompakte tekstblokke, placeret i "bunden" af bogens sider. Fælles er jeg'et, "stemmen", der taler "for at få alt med" som det hedder med en gennemgående formulering. Ikke som en episk sammenhængende og lineær struktur, men i tilnærmelser, stammende og springende fragmenter af erindring, sansning, henvendelser til den elskede, eller i form af metapoetiske overvejelser over skriften som iscenesættelse og spil der forsøger at holde sig fri af såvel "fortællingens/ Store lokkemad" som af biografiens "Administration Af Erindring".

Glenn Christian (f. 1976), debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige. Senest har han udgivet to mindre tekster, Den agrare modoffensiv og Moro forsvandt, begge på mikroforlaget 28/6.

Uforudsigeligheden, heterogeniteten er en kvalitet i GC's digte, men ført ud i sin yderste konsekvens har de også en tendens til at blive lidt for hermetiske og lukkede omkring deres egne hemmeligheder.

Læs hele vurderingen