Handlingen i Rummets kræmmere er lagt 100 år frem i tiden i storbyen New York. Planeten Venus er et stridens æble mellem to stærkt konkurrerende reklamefirmaer og en undergrundsbevægelse kaldet Bæverne. De to reklamefirmaer benytter meget ubehagelige midler i branchen, såsom at tilsætte kaffe et stof, der danner tilvænning og derfor afhængighed af et bestemt mærke. Bæverne ønsker at overtage Venus for at have et sted, der ikke er ødelagt eller udplyndret som den overbefolkede jord. Reklamefirmaerne ønsker at udnytte Venus kommercielt. Det er en spændende fortalt bog, der ligger tæt op ad kravet om troværdighed, dog kunne der have været gjort lidt mere ud af visse vendinger i den danske oversættelse. Anskaffes i begrænset omfang.