Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rune-magi


Beskrivelse


Sverre lærer Gro rune-magi, hvilket er nødvendigt for at besejre Bera og erobre Ruslas trone.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Boy Olesen

2007

Bogen henvender sig, som selvlæsning, til børn fra 2. kl. altså ca. 8-9 år og op til ca. 5. kl. 11-12 år.

Alvilda står i spidsen for skjoldmøerne, som har underlagt sig Sverre og hans mænd. De venter på at våren skal komme, så de kan komme i kamp igen, og få besejret Bera og hendes to hekse, og erobre Ruslas trone. Sverre kan magi, og uden magi kan kampen aldrig vindes. Alvilda har ikke evnerne til at lære magi, siger Sverre til Alvildas store fortrydelse. Gro er meget interesseret i magi, og Sverre indvilger i at lære hende op, efter hun har mødt sit kraftdyr. Han lærer hende hvordan man skærer, brænder og ridser trylleruner. Alvilda er fortrøstningsfuld med hensyn til kampen mod Bera, da hun nu har to der har magiske evner. Den historiske tid er ikke præciseret, men tegningerne afslører at vi er i sværdenes, dolkenes, træskibenes og kjortlernes tid. Bogens farvelagte tegninger er udtryksfulde og detaljerede, og velvalgte til bogens tekst. Teksten er letlæselig, med korte sætninger, uden alt for svære ord.

Der er ganske mange bøger, der behandler dette emne, og som har denne målgruppe. Efterspørgslen er stor på denne genre, så det er svært at få for meget. Bogen er femte del af Krigerprinsessen, og der er tydeligvis flere på vej.

En spændende bog med en god historie, som er en del af en serie. Den er flot tegnet, og vil få mange læsere. Læsevenlighed og flot layout er kendetegnende.