Det kunstnerisk-litterære ved nærværende digt- og novellesamling, som læsning betragtet, vises i prosaafsnittene: En iagttagelses- og tolkningsevne, der står i markeret kontrast til de digte,der ikke formmæssigt hæver sig over forf.'s Nattens gæster. Den oplevelse, de trods alt giver, skyldes det faktum, at de forlænger og støtter de fine og følsomme stemninger, der prægerprosastykkerne. De ånder nemlig en både intens og varm medmenneskelighed, som man ikke kan opleve uden at blive grebet,. Vist, det er ikke »stor« litteratur, men med sin uprætentiøse indfølthed(forf. har arbejdet på et plejehjem) kan U.B.H. både ryste og gribe - og røre -uden at blive kvalmt sentimental, så at bogen bliver en lavmælt og måske netop derfor stærk appel om humanitet mod ogforståelse for patienterne , i dette forsorgsmiljø, hvor den menneskelige værdighed er så udsat. Og så glimter humor og lune alligevel stedvis op, ligesom ukueligheden, men (se s. 32) det erminutter. Bogen er relevant overalt, ikraft af emne og i kraft af prosaafsnittenes også sprogligt set engagerede udformning.