Bøger / skønlitteratur / digte


Beskrivelse


Digte. Underfundige og humoristiske vers og sentenser, der er udført som farvestrålende broderier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2014

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 19. maj 2014

For alle og enhver, der elsker sprog og har et åbent sind for at møde den mest utrolige og fantasifulde samling rim og vers, denne læser har set længe. Og alle håndarbejdsinteresserede kan her få nye ideer til broderede sofastykker.

Henrivende! Hvornår har man sidst haft chancen for at beskrive en bog med dette dejlige ord? Kun ord fra den ordk(l)asse går det an at bruge til Eske K. Mathiesens seneste sprogtryllerier, som sprælsk og yderst originalt denne gang er broderet af hans hustru Åse Rørdam. De små vers, bogstavrim og sentenser fylder en side hver, og det er med et smil i øjet, man læser de enkle tekster, eksempelvis: "Sentimentaliteten er altid til tjeneste, men den ejer ikke følelse i livet", men slå nu selv efter for at se, hvordan "19 ettaller forklædt som grannåle" ser ud! Hæftet er en del af den nyeste samling digte fra Jorinde og Joringel.

Broderet poesi har Mathiesen og Rørdam også tidligere begået i "Hvedekorn", hvor de i 2011 præsenterede Poetiske dækkeservietter "til åndsarbejdets fremme", som Bukdahl selvfølgelig beskrev det! Ursula Andkjær Olsen broderede også nogle tekster i sin Have og helvede fra 2010.

Underfundige og humoristiske vers og sentenser, der er udført som farvestrålende broderier.