En unik og mystisk roman som vil fascinere og tryllebinde enhver læser. Forfatter og eneboer, Jean Daragane, får overleveret et "dossier" sammensat af en mystisk fremmed og pludselig er han nødsaget til at gennemleve et gammelt, personligt traume. For læsere af skønlitteratur og især for dem som holder af franske, underfundige romaner.
Romanen "Så du ikke farer vild i kvarteret" foregår i Paris, hvor forfatter og eneboer, Jean Daragane, pludselig bliver ringet op af en mystisk og insisterende mand, som hævder at have fundet Daraganes forsvundne adressebog. Daragane indvilliger i at mødes med den fremmede, Gilles Ottolini, og hans unge kvindelige ledsager, Channel Grippay. Men efter mødet tager hans liv en uventet og dramatisk drejning, da Grippay beder Daragane om at læse et skæbnesvangert "dossier", sammensat af Ottolini, om mordet på en ung kvinde mange år tidligere. Forfatter Patrick Modiano modtog Nobels litteraturpris i 2014.
Fantastisk velskrevet og gribende roman som virkelig kan anbefales.
Patrick Modianos forfatterskab sammenlignes ofte med forfatterskabet af Marcel Proust, men i en mere moderne kontekst. Modianos romaner er dog meget unikke og særegne.