Bøger / skønlitteratur / digte

Så kom der lige en sabeltiger : ordbutikdigte
Doku fra Middelboes ordbutik : et poetisk crowdfundingprojekt med ord solgt fra en ordbutik og en ordtaske


Beskrivelse


Digte som indeholder ord, der blev solgt som del af Anne Middelboe Christensens projekt, Middelboes Ordbutik. Bogens 2. halvdel indeholder essays, der dokumenterer alle faser i projektet og beskrivelser af de dogmeregler, som forfatteren har forfattet digtene under.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2018

af

af

Thomas Olesen

d. 7. feb. 2018

Digtsamling bestående af ord, der blev solgt (ja, solgt!) som del af et kulturprojekt, som sætter fokus på sproget. For sprognørder og ordelskere.

Fra 2013 til 2016 solgte sprogforsker, teateranmelder, forfatter m.m., Anne Middelboe Christensen, 305 ord i sin ordbutik til forskellige købere for 500 kr. stykket. Formålet var at skaffe "nyt og uforudsigeligt sprog gennem andres ordvalg". I bogen kan man således læse digte, der udelukkende bruger de 305 ord, andre som undgår de 305 ord og atter andre, som bygger på et mix, de såkaldte fusionsdigte, som fx "Dyrenes karnevalsdrøm": "Her er ingen døende svane / Til gengæld står der et fabeldyr ved søens bred / med lange øjenvipper og en queer latter / der fortryller skoven". Bogens 2. halvdel indeholder essays, der dokumenterer alle faser i projektet.

Go' humor og syret fantasi. På trods af - eller måske pga. - dogmereglerne er digtene formfuldendte og velskrevne med (sprog-)politisk svirp. Doku-delen er øjeåbnende og klog. Vil formentlig glæde læsere, der værner om det danske sprog.

Det er vanskeligt at finde digte, som er opbygget på nøjagtig samme, opfindsomme måde, hvor et navnløst kollektiv på forhånd har udvalgt digterens materiale, men Kenneth Goldsmiths teori om "uncreative writing" minder om denne praksis.


Kristeligt dagblad

d. 17. feb. 2018

af

af

Martin Gregersen (f. 1988)

d. 17. feb. 2018