Bøger / skønlitteratur / roman

Så kom det ny brødkorn


Beskrivelse


Roman fra det danske landbrugsland i begyndelsen af 1900-tallet på vej ind i moderne tider, hvor brudfladerne kommer til udtryk både i samfundsændringer og i menneskers higen, drift og skyldfølelse.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Lauritz U. Christiansen

d. 19. dec. 2018

Romanen kom første gang 1934. Bogens Verden gav den en noget tøvende anmeldelse (1934, s.106). Vel maler Dam med den brede pensel; men for den ikke helt forudsætningsløse er han af en dirrende ydre og ikke mindst indre spænding. Han er af en psykologisk dybde i slægt med Dostojefskij. Han kender mennesket, måske ikke mindst kvinden, helt ind bag de mest afskrækkende lag. Selve handlingen koncentrerer sig om to mennesker, hvis liv ikke lykkes, for hvem intet nyt brødkorn kommer. Hans Peter flygter fra jorden; han vender tilbage; alt mislykkes. Andrea, en tid gift med ham, er en erotisk forvildet kvindeskikkelse, der både i berigelsesøjemed og af seksualnød begår mord på en kun femtenårig dreng. Gennem 18 år kan hun ikke komme af med sin bekendelse og tager den med sig i sin selvvalgte druknedød. Romanen foregår i landbomiljø, men mest i forkvaklede sind. Tiden har arbejdet for denne digter, dansk modernismes store forløber. Alle købstadbiblioteker må købe denne bog. Størresognebiblioteker anbefales Dams alderdomsværker.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2015

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 18. maj 2015

Roman fra det danske landbrugsland i begyndelsen af 1900-tallet på vej ind i den moderne tid med alle dens ændringer. For trænede læsere med interesse for klassikere.

Hovedpersoner er gårdmandssønnen Hans Peter og hans tre kvinder. Han er besat af higen mod andet end det traditionsbundne liv. Hans første kone Signe repræsenterer vandringen fra land til by og ønsket om social opstigning. Elskerinden Andrea afspejler de psykologiske mørkesider, mens livet med gårdejeren Marie står for tilbagevenden til jordbruget som det mytiske, hvor - til slut - den cykliske gentagelse går sammen med udvikling. Albert Dam (1880-1972) er et væsentligt forfatterskab i dansk litteratur.

Albert Dams sprog er ordrigt, flot og tager tid. Hans replikkunst er pragtfuld. Bondekulturen bliver stedet, hvorfra alle brudflader til moderniteten bliver synlige: Mekanisering og nye dyrkningsmetoder, opbrud fra land til by og social migration. Men endnu mere gennem psykologiske portrætter af splittede mennesker, hvis liv determineres af drift og skyld. Fint forord af Lilian Munk Rösing.

Romanen udkom 1934, ny udgave 1964. 2015-udgaven er med omtanke tilrettet nutidigt sprog. Jeg kan bedst sammenligne med Johs. V. Jensen (1873-1950) og Knud Hjortø (1869-1931), som begge tematiserer brudfladerne mellem bondesamfund og det moderne.


Politiken

d. 23. juli 2015

af

af

Liselotte Wiemer

d. 23. juli 2015


Weekendavisen

d. 17. juli 2015

af

af

Linea Maja Ernst

d. 17. juli 2015


Kristeligt dagblad

d. 26. juni 2015

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 26. juni 2015


Berlingske tidende

d. 8. dec. 1964

af

af

Jens Kistrup

d. 8. dec. 1964


Graf

Nr. 1 (2000)

af

af

Adam Paulsen

Nr. 1 (2000)


Kristeligt dagblad

d. 10. okt. 1964

af

af

N. J. Rald

d. 10. okt. 1964


Information

d. 25. sep. 1964

af

af

Niels Egebak

d. 25. sep. 1964


Politiken

d. 26. sep. 1964

af

af

Bent Mohn

d. 26. sep. 1964