Digte som dykker ned i mørket. Til læsere af eksperimenterende lyrik.
Det er mørket, som udforskes i disse digte, både et konceptuelt og eksistentielt mørke, men også et fysisk og konkret mørke samt et selvbiografisk mørke. Det kan være som her, hvor et jeg rager rundt som blind i et gådefuldt mørke: "Det var ikke kun / Mørket der slemmes / Op, de mange låste / Og ulåste døre, det ikke / At vide hvad mørket / Betød, dørene / Låste som ulåste // Hvad søgte jeg i dette mørke / Ramlede ind i skrottede / Cykler, fik forslåede knæ / Til følge". Ofte er jeget overladt til den fysiske sansning af objekter i mørket: "En flig af stof / Duften af et / Menneske". Anden halvdel afsøger et selvbiografisk mørke i form af ubehagelige erindringer om "(...) angstfyldte / Tilstande af sygeleje; / Nederlag forbundet med / Indlæring". Til sidst tre digte henvendt til Samuel Beckett, György Ligeti og Hiromi Itō.
Lyrisk afsøgning af mørkets irgange med fine forskydninger fra det eksistentielle til det kropslige. Desuden er der, som altid hos Jørgen Wassilefsky, gjort ivrigt brug af metaforer.
Mixet mellem det konceptuelle, kropslige og selvbiografiske behandles også i Tua Forsströms eminente En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser.