Den unge forfatter Julia Butschkow, f. 1978, debuterede i 1997 med den flotte digtsamling Lykkekomplex. Nærværende titel rummer en række prosastykker hvor forf. tematiserer eller reflekterer over parforholdets vilkår. Det sker i korte handlingseksperimenterende og ofte symbolladede forløb hvor de bristede illusioner, omsorgssvigt, de brudte forhåbninger, undertrykkelsen m.v. fremstår som de kun alt for stærke modspil overfor den på en gang så svære og skrøbelige kærlighed og ømhed. Indholdsmæssigt gennemspillet så ofte såvel i prosa som lyrik, men ikke altid med en sådan sproglig sikkerhed og færdig udtryksform som det er tilfældet her. På en gang sprogligt emotionel, præcis og sansende, men samtidig med stærke strejf af den søgen der måske især hører ungdommen til, efter pejlemærker i et ellers uoverskueligt og emotionelt kaos, efter afklaring, efter harmoni. Er det således en kvantitativ lille beskeden udgivelse der som Lykkekomplex i sit indhold heller ikke går af vejen for det komplicerede, så er det også litteratur, der med både ungdommelig ligefremhed og appel sætter fokus på eksistentielle spørgsmål: hvad og hvordan med kærlighed, med lykke og med harmoni? Bestemt ikke uden appel hverken til årgang 1978 eller dem der er ældre.