Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sådan en hesteæder


Beskrivelse


Else Mariannes nye lærer har slået en hest ihjel, helt bestemt! Og han forlanger, at klassen skal bestille noget. Men det værste er, at Else Marianne slet ingen venner har. Hvordan finder man en god ven?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2000

af

af

Ulla Harne

d. 30. maj 2000

Anden bog om den 9-årige Else Marianne, som vi mødte første gang i Kan sjælen flyve? fra 1997. Else Mariannes familieliv er blevet roligere, naboskabet med den næsten jævnaldrende Lasse er rart for dem begge, men i skolen er der problemer. Else Marianne har ingen venner og ingen at være sammen med efter skoletid. Hendes noget forvirrede mor forstår ikke problemet, og bedre bliver det ikke, da klassen får ny klasselærer, da 4. klasse begynder. Han er anderledes håndfast end den gamle lærer, måske ikke uden grund, og børnene finder på mange uhyggelige historier om ham, som skal gøre det udholdeligt, at de er nødt til at bestille noget i timerne. Else Marianne har dog et dejligt gå på-mod, og det lykkes hende at blive gode venner med én af pigerne i klassen. En hyggelig og anderledes hverdagsfortælling, hvor Else Mariannes ofte skæve vinkel på begivenheder og personer gør den speciel og spændende for aldersgruppen. Sprogligt er den sikrere end første bind, og den kan læses uafhængigt af denne. Kan anvendes til oplæsning fra ca. 8 år og vil også egne sig til selvlæsning for de 9-12-årige især piger. Sjov omslagsillustration, der viser den frygtede lærer i aktion.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2000

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 30. maj 2000

Dette er en selvstændig fortsættelse af Kan sjælen flyve?. De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er velegnet til oplæsning i 2.-4. kl. og til selvlæsning i 4. og 5. kl. Med megen indlevelse i og sans for en 9-10-årig piges sorger og glæder lader forfatteren hovedpersonen Else Marianne fortælle om sit liv og sine tanker. Hun har en del problemer. Hun er bange for læreren i skolen. Børnene kalder ham for hestedræberen, da rygtet går, at han engang har slået sin egen hest ihjel med en hegnspæl! Hun synes desuden, at hendes forældre har alt for travlt og aldrig har tid til hende, og hun har svært ved at finde sig én eller et par rigtig gode veninder, som hun kan stole på. Det er store ting at slås med for et lille menneske. Endelig en dag lykkes det dog for hende at få en veninde, og når man går i 3. klasse og har en bedsteveninde, er der ikke meget, man ikke i fællesskab kan klare. Der er igennem hele bogen en fin blanding af hverdagsbegivenheder og lidt dybere tanker. Trods emnernes alvor er stemningen i bogen humoristisk og kærlig, og der er masser af samtalestof voksne/børn og børn/børn imellem.