Humoristen Finn Søeborg's debutbog fra 1950 Sådan er der så meget, er blandt forfatterskabets populæreste. Med underfundighed skildres en række skæbner i og uden for Genopbygningsministeriet,hvor tiden fordrives med at sænke slagskibe, mens sager der forelægges ministeriet afgøres med en kafkask vilkårlighed. Fra 1966 stammer Alfred og andre historier: helt korte anekdoter og lidtlængere noveller, hvor barok situationskomik og mild samfundssatire veksler. Søeborg's lavmælte og underfundige tone genfinder man også i erindringsbogen Sådan var det bare, der med rette fik mangeanmelderroser ved udgivelsen i 1986. De foreliggende billigbogsudgaver har farvestrålende omslag med tegninger af Kjeld Mulbjerg, der klart signalerer det humoristiske indhold. Sådan er der såmeget er et fotografisk genoptryk af normaludgaven, og med en meget bedre typografi end billigudgaverne fra 1966 til 1982. Typografien i Sådan var det bare er også god, mens Alfred og andrehistorier er meget småt trykt.De tre titler giver tilsammen et indtryk af et dansk, humoristisk forfatterskab, der har et stort og stabilt publikum.