Bøger / faglitteratur

Sådan får du Ole Henriksens hjerne


Beskrivelse


Tv-produceren Ole Juncker (f. 1978) undersøger hvad der ligger bag skønhedseksperten Ole Henriksens (f. 1951) positive humør, og om han på to måneder kan opnå samme glade sind gennem sund hjernekost, motion, søvn og nærvær.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2015

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 6. maj 2015

Fulgte man med i TV2-dokumentaren "Jeg vil være Ole Henriksen" (nov. 2014) er denne underholdende og letlæste bog, der er baseret på udsendelsen, lige sagen. Til læsere med interesse i krop og sind eller til fans af Ole Henriksen.

Tv-producer Ole Juncker, der står bag en række programmer om Henriksen, har sat sig for at undersøge, hvad der ligger bag dennes ekstremt positive humør, og om han på 2 måneder kan få det samme glade sind. Dette resulterede først i tv-udsendelsen og nu denne bog, der fortæller hvordan Juncker og Henriksen ved hjælp af hjernescanninger, psykologer, gentest og meget andet kommer tættere på Henriksens opskrift på lykke. Efter mange indledende undersøgelser, tøjkøb, frisør mv. fokuseres der på de faktorer, der er af væsentlig betydning for at få en mere positiv hjerne; Sund hjernekost, Søvn, Motion, Social medicin, Hjernegymnastik og Nærvær. Bagerst et afsnit med spørgsmål fra tv-seerne og Junckers svar. Illustreret.

Humoristisk, men også interessant bog om, hvordan man får en gladere hjerne samt forskningen bag. Inderholder mange gode og sjove eksempler på, hvor forskelligt den positive Henriksen tackler forskellige situationer ift. den pessimistiske Juncker. Undervejs kommer man tæt på Henriksen, og får også lyst til selv at arbejde med sin hjerne.

I Livet er en gave, 2012, fås også et glimrende indblik i, hvad det er der driver og gør Henriksen til et så positivt menneske.