Bøger / skønlitteratur til børn

Sådan gør jeg!


Beskrivelse


Billedbog. Hvordan gør dyrene, når de spiser, bevæger sig, vasker sig, sender beskeder og danser, Hvordan gemmer dyrene sig og kæler med hinanden? Se også hvordan dyrene køler sig af, holder sig varme og sover. Til sidst kan man sammenligne sig med dyrene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2018

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 14. dec. 2018

Sammenlign dig selv med dyrene i denne bog for de 3-5-årige og deres voksne.

Hvordan gør dyrene, når de spiser, bevæger sig, vasker sig, sender beskeder, danser, gemmer sig, kæler, køler af, holder varmen og sover? Bogen er interaktiv mange steder, og oplæseren kan få børnene til at efterligne og sammenligne sig med dyrene. Skriften i bogen har ekstra store bogstaver, når noget skal siges højt eller markeres af oplæseren. Både børnene og dyrene har store ansigter og små øjne. Forfatteren er tidligere udgivet på dansk, fx med bøger om kunstnerne Paul Cézanne og Claude Monet. Illustratoren har tegnet mange bøger med børn og dyr og debuterer med denne bog i Danmark.

De nuttede dyr og mennesker er næsten for sukkersøde, efter anmelderens smag. Ideen om at sammenligne dyr og mennesker så meget som det gøres her i bogen, kan forvirre børnene.

Bogen er i samme stil som Gunilla Woldes bøger med Lotte og Totte, der er for de lidt yngre børn. Tegnestilen minder mig også om Oliver Jeffers' bøger, fx Det er min elg.



Informationer og udgaver