Bøger / faglitteratur til børn

Sådan laver man mobiltelefoner


Beskrivelse


Om hvordan man laver mobiltelefoner, hvad man skal gøre når mobiltelefonen skal smides bort samt om telefonens historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2004

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 13. feb. 2004

Endnu en bog i den efterhånden lange serie Let læst fakta, der nu indeholder 24 bøger og som lover flere på vej. Her handler det om produktion af mobiltelefoner og gode råd om, hvordan man omgås dem i det daglige. Bøgerne kan læses med udbytte fra omkring 10 år og giver et billede af stoffet, der nok forbliver i overfladen, men som er rimeligt i forhold til målgruppen. Bogen kan benyttes som del af faglige læsekurser og som information til nybagte mobilejere. Det er også den letteste fagbog om emnet lige nu. Stoffet præsenteres i en række dobbeltopslag med en enspaltet brødtekst støttet af farvefotos af en lidt blandet kvalitet, ofte med en faktaboks til yderligere information, gode råd eller sjove oplysninger. Der er en lille litteraturliste, nogle netadresser - begge svære for målgruppen - og et stikordsregister, hvor alle ord ikke er lige relevante for de små brugere. Efter indledningsopslaget kommer et historisk afsnit, lidt om teknikken og så et større afsnit om produktionen, hvor den nu hårdt ramte fabrik i Pandrup er brugt som model. Så pludselig et lille afsnit om mobning og herefter et godt afsnit om bortskaffelse. Der sluttes af med afsnit om antenner og stråling samt et kig ind i en ikke så fjern fremtid, hvor kommunikationen bliver en del af vores intelligente tøj.



Informationer og udgaver