Bøger / skønlitteratur / roman

Sådan skulle det være


Beskrivelse


Historisk roman om bondesamfundets udvikling i et lille vestjysk sogn i sidste halvdel af 1700-tallet. Gennem præsten Nicolaj og bonden Søren i Snejbjerg følger vi ændringerne i samfundets opbygning fra hoveri og stavnsbånd til selveje og medbestemmelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2014

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 4. juli 2014

Henvender sig til læsere af danske historiske bonderomaner i den realistiske genre.

Forfatteren er tidligere landbrugskonsulent og har udgivet de to historiske romaner Svare enhver sit og Egen lykkes smed, som denne roman knytter sig til ved at foregå i den samme egn, men tidsmæssigt tidligere end de to førnævnte romaner. Romanen indledes i 1769, da den nye præst Nicolaj de Leth ankommer til Snejbjerg i Vestjylland, hvor han skal være præst. Den første, han hilser på i sit nye sogn, er drengen Søren Lauridsen, og med disse to personer som omdrejningspunkt fortælles historien om et landsogns udvikling og historie gennem næsten 60 år. I starten følger vi mest præsten og hans embede og familie, senere er der mere fokus på bonden Søren. Med udgangspunkt i historiske kilder beskrives de enkelte personers livshistorie, samt den betydning danmarkshistorien og samfundsændringer som fx stavnsbåndets ophævelse får ude i det enkelte sogn. Velfortalt lokalhistorisk roman, der dog sprogligt kan virke lidt opremsende i stilen.

Med sit udgangspunkt i virkelige personer i et lokalsamfund på den jyske hede minder bogen i både opbygning og sprog meget om Winni Østergårds trilogi, der starter med romanen Helvig. Også Hanne Reintoft har skrevet historiske romaner om almindelige menneskers liv kædet sammen med forskellige begivenheder i danmarkshistorien.

Udmærket realistisk historisk roman om ændringerne i det danske bondesamfund i sidste halvdel af 1700-tallet.


Kristeligt dagblad

d. 3. nov. 2014

af

af

Claus Grymer

d. 3. nov. 2014