Sagde jeg, siger jeg : digte

I et af digtene i Pia Juul's nye samling befinder jeget sig i Tivolis luftgynge, hvor de vante perspektiver forskyder sig og bytter om på op og ned: -"ingen vished/ kun et sug i maven." Et tilsvarende sug i maven efterlader PJ hos sin læser. Digtenes slanke søjler af ord udnytter optimalt sprogets rytmiske og musikalske muligheder, hvor erindring, kropslighed og brudstykker af gamle ordsprog og talemåder indgår i nye og overraskende sammenhænge. Der er aldrig langt mellem drøm og mareridt i disse digte, hvor afgrunden og undergangen lurer lige under overfladen, oplevet med lige dele fascination og skræk. Der er i digtene en modig og illusionsløs vilje til at se tilværelsens barske realiteter i øjnene, ikke med melankoli og sentimentalitet som resultat, men snarere med en stædig livsvilje og livshengivelse: "Nu vil jeg bare rejse/ Jeg drømmer ikke mer/ Jeg ved/ om de mange tog/ jeg skal sidde i/ at jeg vil mumle/ "Fortsæt"/ og pille ved sædet/ og tørre duggen af ruden/ for at ku se på det hele/ så længe." I et andet digt i slutningen af bogen skelner PJ mellem øjnene man ser med og blikker der udvider og afdækker det skjulte. Hendes egne digte praktiserer i udpræget grad den sidstnævnte egenskab og gør det på en aldeles original og overbevisende måde.

Læs hele vurderingen