Spil / computerspil

Saints row IV


Beskrivelse


Actionspil. Som Saint får du pludselig tilført superkræfter og skal redde verden fra de invaderende aliens. Brug dine superkræfter til at springe over bygninger eller løb fra selv de hurtigste sportsbiler, medens du kyler aliens gennem luften med dine telekinese-kræfter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2013

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 30. aug. 2013

PS3, XBox 360. Actionspil. Vildt og skørt actionspil som gør en dyd ud af det vanvittige og groteske i sit gameplay. Spillet har en PEGI-rating på 18, med ikoner for grimt sprog og vold, hvilket jeg finder passende. Kan spilles fra 15 år. Spillet er på engelsk.

Saints Row IV er et såkaldt sandkassespil, som tilbyder en åben verden bygget op omkring en noget fantasifuld og ret fjollet historie. Spillet fortsætter i samme spor som forgængeren, Saints row - the third, men nu med hovedpersonerne som ledere af den frie verden. En invasion af aliens anbringer Saints i en bizzaro-steelport simulation. De må kæmpe for at undslippe simulatoren og befri menneskeheden fra de onde aliens ved hjælp af underholdende og destruktive superkræfter og ultravold. Tilførslen af skøre superkræfter til hovedpersonerne er nyt for denne udgave af spillet, og det fungerer som en underholdende feature, som giver spillet en ny dimension. Og ironien og glimtet i øjet er aldrig langt væk i spillet. Grafik og lydside i spillet lever helt op til den standard man kan forvente af et spil i 2013.

Ingen spil minder helt om dette, men en bizar blanding af GTA og andre voldelige sandkassespil, med tilsætning af en meget stor dosis fjollerier og groteske indslag er nok det, som kommer tættest på.

Selv om der forekommer lidt genbrug fra de tidligere udgaver af spillet rummer det alligevel nok fornyelse til at jeg alligevel vil anbefale anskaffelse på niveau med de tidligere udgaver. Jeg synes spillet er et godt tilbud til gamere som foretrækker sandkasse-spil og som er kørt træt i GTA m.fl.


Game reactor

Nr. 137 (2013)

af

af

Morten Bækkelund

Nr. 137 (2013)


Gameplay

Årg. 19, nr. 9 (2013)

af

af

Jacob Herold Nielsen

Årg. 19, nr. 9 (2013)