d. 28. nov. 2011
af
af
Knud-Henrik Bentzen
d. 28. nov. 2011
PS3, Xbox 360. "Saints row" var i årevis at betragte som en fattigmands "Grand theft auto". Det var teknisk fine spil men blottede for personlighed. Det er slut nu med lanceringen af tredje spil i serien. Her er al seriøsitet og logik smidt ud af vinduet. Det handler om sjov på så groteske og voldelige måder som muligt. Pegi er 18 som må siges at være ret så velvalgt. Fra 15 år. De to versioner er ens.
Vi har at gøre med et af de såkaldte "sandkassespil" som har en overordnet historie bundet sammen af missioner. Vanen tro er de dog mest et påskud for at opføre sig totalt vanvittigt i den åbne by. Den politiske korrekthed hænger man på knagen inden man går i gang. Tager man bande-miljøerne fra Grand theft auto - San Andreas; tilsætter de groteske våben og scenarier fra "Dead rising" og smider lidt "Jackass" oveni - så har man Saints row - the third. Det giver ikke mening men er vel nærmest absurd slapstick-teater i spilform. Den tekniske side af sagen er dog ikke imponerende, men det glemmer man første gang man skyder fribrydere med plastickugler i en lyserød kampvogn!.
Kombinationen af grotesk humor og sandkassestruktur finder man ikke andre steder. Som nævnt skal man blande "GTA", "Dead rising" og "Jackass" i en gryde for at forstå koncepter - det har ingen andre gjort endnu.
Saints row - the third er nok det mindst sofistikerede og mest platte spil undertegnede har prøvet i årevis. De skøre indfald bliver ved med at overraske og for nogle bliver det muligvis for meget af det gode - men det er meningen. Godt og grinagtigt "GTA" alternativ der afgjort fortjener en plads på hylden.
Nr. 123 (2011)
af
af
Jonas Mäki
Nr. 123 (2011)
