Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Salmiak og Spøge


Beskrivelse


Salmiak længes efter en ven. Hans ønske går i opfyldelse, men det er først ikke nogen helt almindelig ven han får. Spøge kan nemlig blive usynlig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

En varm og bevægende oplæsningsbog for de 5-8-årige.

Forfatterens sidst udgivne bog på dansk, var Siki og Retzina, 2001. En bog i den populære serie om drengen Siki. Her er forfatteren tilbage med endnu en varm historie om drengen Salmiak og hans usynlige ven, Spøge. Drengen Salmiak længes efter en ven. Hans familie er i opbrud, og han føler sig ensom, men så møder han det lille væsen Spøge, som hjælper ham med at se lysere på tingene. En historie om en mor, der drikker for meget, en farmor der er meget nærværende, en far der gemmer sig bag computeren og en lille ensom dreng. Men heldigvis med en slutning hvor der er håb forude. En bog, hvor der er mange ting at komme efter for lytteren, men hvor der er ligeså så meget at hente for den voksne oplæser. Bogen er fyldt med tanker og dialoger, som både børn og voksne kan blive klogere af. Den danske illustrator Siri Melchior har lavet fine naivistiske illustrationer i s/h, som er med til at udvide historien. Illustratoren er bl.a. kendt fra billedbogen Spøgelset som ville være prinsesse.

Der er flere oplæsningsbøger, der tager fat på samme emner. Men ikke nogen der direkte kan sammenlignes med denne lille fine historie.

En hjertevarm historie om drengen Salmiak, der er ensom, indtil han finder det lille væsen Spøge, som hjælper ham med at se lysere på tingene En bog, som vil give den voksne oplæser en klump i maven, men som også har en humoristisk vinkel, så lytterne også vil få et smil på læben, mere end én gang!.