Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Sam og Mimosa og basilikumballaden


Beskrivelse


Elskelig naturdetektiv-historie for børn på 3-6 år om Sam og Mimosa, som vil finde ud af, hvem der har spist af Basilikums topskud i haven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2022

af

af

Ole Laursen

d. 22. juli 2022

Elskelig naturdetektiv-historie for børn på 3-6 år om Sam og Mimosa, som vil finde ud af, hvem der har spist af Basilikums topskud i haven.

Sam og Mimosa er to naturdetektiver, som opklarer mysterier i køkkenhaven med alle dens planter og små dyr. I denne første bog i en ny serie skal de finde ud af, hvem der spiser af Basilikums topskud om natten. De spørger sig frem hos Fru Bi, Mariehønen, Hr. Humlebi og myrerne, som ikke ved noget om det. Men så kommer de to på et par gode idéer! Opslagene er lavet i tegneseriestil med 1 til 4 bokse på hver side, og med talebobler. Bogen er oversat fra fransk, og er skrevet samt tegnet af den canadiske forfatter og illustrator Cathon. Det er hendes første udgivelse på dansk.

En rigtig bedårende billedbog med søde og smukke tegninger af levendegjorte planter og smådyr i sarte farver. Undervejs i oplæsningen vil barnet og den voksne få et smil på læben, idet historien rummer en fin humor i både tekst og illustrationer. Spændingsmomentet - hvem har spist af topskuddet? - vil fungere rigtig godt for de 3-6-årige tilhørere. Bogen - og serien - har potentialet til at blive højtelsket af børn, som vil glæde sig til andet bind Sam og Mimosa og mysteriet om de røde brillerSam og Mimosa - mysteriet om de røde briller.

Mumitrolden og midsommermysteriet er en anden glimrende mysteriebog for billedbogsbørn.