Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sam og Sigge


Beskrivelse


Sigge og Sam er ponyer på rideskolen Agersø. Inger som er ridelærer, fortæller historien om hvordan de havnede på rideskolen og hvor de oprindeligt kommer fra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

En ny selvstændig bog i serien RAP : Rideskolen Agersøs Ponyer. Fjerde bog i serien om de to populære ponyer. Denne bog er indholdsmæssigt lidt anderledes end de tidligere, som havde hesteglade piger i front. I denne bog er det to drenge der sammen med de to ponyer er hovedpersonerne. Bogen er et tilbageblik på, hvordan de to ponyer Sigge og Sam havnede på rideskolen. Drengenes mor, som ejer rideskolen, fortæller historien som en godnathistorie for drengene. Der er, som i de andre bøger, stadig en masse om ridning og ponyer, men på en mindre faktuel måde end i de andre bind. Illustrationerne er som i forgængerne charmerende og søde i bedste svenske stil. Bogen er i hardback, teksten trykt med stor sats og sat i en åben typografi, som gør at bogen kan læses allerede fra ca. 8 år og samtidig ligne en "rigtig" bog. Bogen kan også fint bruges som oplæsningsbog for hesteinteresserede piger og drenge. For selv om det er drenge, der er ponyernes bedste venner denne gang, er bogen også for de hesteglade piger. En sød forside der nok skal tiltrække målgruppen.