Bøger / faglitteratur

Samarbejde


Beskrivelse


Vi bruger bl.a. ritualer til at styrke samarbejde og relationer, fx også bare når kollegaer mødes omkring kaffemaskinen. En antropolog har samlet eksempler på begrebet samarbejde fra hele verden. For dem, som gerne læser om tankevækkende emner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2023

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. feb. 2023

Vi bruger bl.a. ritualer til at styrke samarbejde og relationer, fx også bare når kollegaer mødes omkring kaffemaskinen. En antropolog har samlet eksempler på begrebet samarbejde fra hele verden. For dem, som gerne læser om tankevækkende emner.

Første eksempel tager læseren med til en såkaldt indiansk bjørnecermoni i chumashfolkets reservat i det sydvestlige Californien. Forfatteren understreger sammenhængen mellem brug af ritualer og samarbejde. Hun pointerer også, at hver interaktion mellem mennesker betyder et samarbejde, fx når vi i sædvanligvis god orden står i kø i en dagligvareforretning. Og det er et samarbejde, som foregår både med og uden ord. Et samarbejde, forfatteren også nævner, er, når hun spiller brætspil med sine børn, og det at tale sammen forudsætter også et samarbejde, fx om både at tale og lytte til, hvad hinanden kommunikerer. Bogen har overskrifterne: "Vi mødes i ritualerne", "Med og uden ord", "Alt det vi deler" og "Drømmen om samarbejde". Endnu en bog i forlagets serie "Tænkepauser". Ella Paldam er religionsantropolog og forsker i samarbejde, leg og læring på Aarhus Universitet.

Tankevækkende og velskrevet bog om et af de vigtigste begreber i vores verden, samarbejde. Uden samarbejde på alle planer bliver vi alle til små øer, som intet forstår og slet ikke hinanden.

Om samarbejde findes fx også Ræk mig lige samarbejdet - tak!.