Bøger / faglitteratur

Samarbejdsbaseret problemløsning


Beskrivelse


Ross Greenes model om samarbejdsbaseret problemløsning. Udgangspunktet for modellen er, at mennesker gør det godt, hvis de kan. Og kan de ikke, må man sammen nedsætte den uhensigtsmæssige adfærd og opsætte realistiske forventninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 1. sep. 2011

Denne bog om samarbejdsbaseret problemløsning henvender sig til faggrupper, som i deres daglige virke møder unge og voksne med adfærdsmæssige udfordringer. Ikke kun undervisere og pædagoger, som arbejder med unge mennesker, men også sagsbehandlere, fængselspersonale samt sygeplejersker og folk i psykiatrien kan have gavn af bogens teorier og model i deres daglige virke.

Bogen er skrevet med udgangspunkt i Ross Greenes forskning og teorier, men er samtidig kombineret med forfatterens egne erfaringer, som derfor resulterer i en fordansket version af Greenes model om samarbejdsbaseret problemløsning, som er tilpasset danske forhold. Udgangspunktet for modellen er, at mennesker gør det godt, hvis de kan. Og kan de ikke, må man sammen nedsætte den uhensigtsmæssige adfærd og opsætte realistiske forventninger. Bogen er skrevet i et praksisnært sprog, som er lettilgængeligt og hurtigt læst. Bogen afsluttes med tre gode appendikser om henholdsvis ofte stillede spørgsmål, kognitive diagnoser samt to gode lister til det praktiske arbejde med de udfordrede unge.

Målgruppen kan også med fordel læse Ross Greenes bøger: Fortabt i skolen, 2009 og Det eksplosive barn, 2010.

Lettilgængeligt arbejdsredskab for alle faggrupper, som arbejder med unge og voksne med adfærdsmæssige udfordringer.