Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger


Beskrivelse


Opslagsbog med både korte, præcise forklaringer og lidt længere artikler, hvor vigtige begreber i faget samfund forklares. Med mange krydshenvisninger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2009

af

af

Birgit Sloth

d. 2. feb. 2009

Serien Gyldendals små opslagsbøger er praktiske håndbøger målrettet folkeskolens 8. og 9. klasse. Tidligere er der bl. a. kommet Historie, Geografi og Matematik. Unge på gymnasieniveau og voksne kan også have glæde af bogen, men denne type bøger har et begrænset udlån i dag. Man søger i stedet oplysninger på nettet, hvor Wikipedia og snart Gyldendals online leksikon vil levere svaret i samme korte og overskuelige form.

Opslagsbogen giver korte, præcise forklaringer på ord og begreber fra samfundsfaglige emner. Den er opdelt alfabetisk. Emneordene virker relevante og bredt udvalgt. Der er mange krydshenvisninger. Bogen er tydelig i layoutet med opslagsord markeret med rødt.

Samfundslex er en tilsvarende alfabetisk opdelt opslagsbog med et stort sammenfald af emneord. Den er især målrettet gymnasiet, og det betyder, at de enkelte forklaringer er længere og at der er medtaget en del flere emner. Selv om 2. udgaven er fra år 2000, er den stadig brugbar. Samfundsfag er enklere, mere overskuelig og har flere illustrationer.

En fin håndbog, der kan bruges af alle samfundsinteresserede voksne, men som vil få mest anvendelse i undervisningssammenhæng.


Folkeskolen

Årg. 126, nr. 10 (2009)

af

af

Berit Rydahl Sørensen

Årg. 126, nr. 10 (2009)