Indenfor samfundsforskningen er bottom-up perspektivet gennem de senere år blevet stadig mere centralt. Bottom-up forskning betyder, at man fremfor at tage udgangspunkt i fx. lovgivningen vender blikket mod det problem, lovgivningen skal løse og det, der kan hæmme eller bidrage til lovgivningens implementering. Bottom-up forskning udgør ikke nogen afgrænset og veldefineret enhed, men der er afgørende fællestræk. Bogens forfattere præsenterer, med baggrund i egen forskning, forskellige teoretiske og metodiske tilgange til kvalitativ forskning bottom-up.