En samling af Katrine Marie Guldagers noveller inklusiv efterskrifter. Henvender sig til gymnasieelever, novellelæsere og yndere af den alsidige Guldagers værker.
Guldagers novellesamlinger København, Kilimanjaro og Nu er vi så her, samt 5 nye noveller er samlet i denne udgivelse. Desuden er der 4 efterskrifter: Poul Erik Tøjner skriver om udgivelsen, Thomas Bredsdorff skriver om København, Maria Bierbaum Oehlenschläger skriver om Kilimanjaro og May Schack skriver om Nu er vi så her. Guldagers særlige stil har mange fans og hendes noveller efterspørges ofte, ikke mindst i opgavesammenhæng. Efter succesen med romanerne Ulven, Lille hjerte og Den ny tid vil der måske komme fornyet interesse for hendes øvrige udgivelser. Guldager mestrer at skrive om relationer mellem mennesker, misforståelser og ensomhed. Korte, fortættede problemstillinger i et dagligdags univers, der ofte får et tankevækkende tvist.
Kan anbefales på linje med Naja Marie Aidt, Pia Juul og Alice Monroe.
Flot samling af Guldagers samlede noveller inklusiv fine gennemgange af kendte litteraturkritikere. Kan anskaffes bredt.